Rigspolitichef Ivar Boye
Ivar Boye, der var formand for Politihistorisk Selskab fra 1980 til 2000, afgik ved døden den 1. december 2022.
Under Ivar Boyes godt 19 år som rigspolitichef fra 1980 til 1999 var Dansk Politi et decentralt politi, hvor det ledelsesmæssige ansvar for løsningen af de lokale politiopgaver påhvilede landets 54 politimestre, og hvor rigspolitichefembedets hovedopgave var at sikre, at politiet var i stand til at løse sine opgaver. Det var en organisationsform, der sikrede den lokale indflydelse, men som også stillede store krav til den person, der havde ansvaret for, at politiet fungerede som en enhed.
Denne vanskelige kunst mestrede Ivar Boye. Han lagde megen vægt på personligt at holde en tæt kontakt med politikredsene og gennemførte sammen med sine medarbejdere hyppige inspektioner i samtlige kredse, hvor han på grund af sin interesse for de lokale problemer var en velkommen gæst.
Hans baggrund var en karriere i Justitsministeriet, der afsluttedes med stillingen som afdelingschef, bl. a. med ansvar for politiområdet, hvilket gjorde ham nærmest forudbestemt til at efterfølge rigspolitichef Heide Jørgensen, da denne gik på pension i 1980.
Boye forstod og respekterede, at et velfungerende og effektivt politi kræver en solid forankring i lokalsamfundet, og han lagde vægt på, at arbejdet med tilrettelæggelsen af politiets arbejde skete i et tæt samarbejde med politimestrene og politiets organisationer. Han så klart, at ansvaret for løsning af de politimæssige opgaver hang sammen med det økonomiske ansvar, og han gennemførte en decentralisering af politiets økonomi, som skabte grobund for en række nye initiativer i politikredsene. Blandt andet blev de første forsøg med nærpoliti gennemført på Boyes initiativ som led i ændret organisation af politiet.
En af hans største fortjenester var dog, at han så nødvendigheden af, at dansk politi deltog mere aktivt i det internationale politisamarbejde, og han skabte en række kontakter igennem sit formandskab for den europæiske gren af den internationale organisation for politichefer I.A.C.P., der bl.a. gav mulighed for, at en række danske politiledere fik adgang til at gennemgå supplerende uddannelse på FBI Academy i USA.
Boye overtog i 1980 formandsposten i Politihistorisk Selskab – forgængeren for Politihistorisk Forening. Selskabet var stiftet 1. september 1979 med det hovedformål at skabe interesse for politiets historie og indsamle materiale af politihistorisk interesse. Boye var også selv historisk interesseret, og opgaven som formand for Politihistorisk Selskab optog ham meget. Især indså han vigtigheden af, at der blev skabt rammer, der kunne rumme den store materielle del af politiets historie, der havde haft trange kår, siden Kriminalmuseet i 1977 blev lukket, og de eksisterende samlinger blev splittet for alle vinde. Han var derfor i samarbejde med den tidligere formand for Politiforbundet, Anton Dalsgaard, aktivt involveret i etableringen af et politihistorisk museum i den tidligere politistation på Fælledvej 20 i København, og han var stolt, da han den den 15. september 1999, som en af sine sidste embedsgerninger efter en omfattende renovering kunne indvie de nyindrettede lokaler som et åbent museum og blivende centrum for politiets historie.
I Boyes tid som formand stod Politihistorisk Selskab bag en række forskningsprojekter, som bl.a. resulterede i de videnskabelige afhandlinger om politiet under besættelsen: ” Politiet 1939-47. Bekæmpelse af spionage og nedbrydende virksomhed” af Henrik Stevnsborg fra 1991 og ”Demokrati-slå til” fra 1994 af Henning Koch. Derudover forestod Selskabet under Boyes formandskab udgivelsen af en beretning om udviklingen inden for politiet og retsvæsenet igennem mere end 400 år med hovedvægt på det københavnske politis historie to-bindsværket ”I lovens navn”, forfattet af Carl Aage Redlich.
Det var ikke mindst Boyes fortjeneste, at medlemstallet i Politihistorisk Selskab steg kraftigt i hans tid som formand. Han sikrede, at kendskabet til selskabet og dets arbejde blev udbredt blandt politiets ansatte og ikke mindst, at der blev gjort en indsats for, at nyansatte i politiet blev opmærksom på muligheden for at blive medlem af Selskabet som en vigtig del af politiets fællesskab.
Ivar Boye var både som embedsmand og som privatperson en rank og retlinet mand. Efter sin pensionering fik han tid til at fordybe sig i den nyere historiske litteratur, og et af hans forbilleder var Winston Churchill. Det kan derfor ikke undre, at et citat, der tillægges denne, hørte til hans favoritter, og var baggrund for såvel hans tjenstlige som private liv: ”Jeg har altid været tilfreds med det bedste”.
Æret være hans minde.
Ole Scharf (tidl. politimester)