Medlemsarrangement: Privat efterforskning

Politihistorisk Forening har netop afholdt et foredrag for medlemmer og andre interesserede om Privat efterforskning, hvor Trine Thygesen Vendius, ph.d., cand. jur. og cand.scient.pol. – og forfatter til forskningsprojektet ”Privat efterforskning, overvågning og detektivarbejde i en gråzone” holdt et oplæg for knap 50 fremmødte.

Trine Thygesen Vendius indledte sit oplæg med at betegne privat efterforskning eller detektivarbejde som et Gråzoneområde, der ligger mellem en god etisk medmenneskelig adfærd og kriminel adfærd, der hører ind under retsplejeloven- og at privatdetektiver sædvanligvis påtager sig opgaver, der ligger uden for retsplejeloven og som i sit udgangspunkt hør under civilt søgsmål.

Hun oplyste, at Privatdetektivbranchen i modsætning til mange andre lande ikke kræver autorisation i Danmark?

Under foredraget tog Trine Thygesen Vendius forsamlingen med i et historisk tilbageblik, hvor hun blandt andet fortalte om Danmarks først registrerede privatdetektiv – en kvinde ved navn Martha Nielsen, født i Thisted den 5. september 1864. Hun begyndte sit virke som privatdetektiv den 29. oktober 1903.

Virket som privatdetektiv har siden været præget af det rene ”Wild West”, som Trine Thygesen Vendius udtrykte det på et af sine PowerPoint.

I den forbindelse fremhævede hun, at mens politi er genstand for retlig regulering, er der ved privat efterforskning ingen retlig regulering i forhold til en række helt basale problematikker, herunder:

  • Individets rettigheder under ”afhøring/anholdelse,”
  • Undersøgelsens forløb og indhentning af informationer (teleoplysninger, logfiler).
  • Indhentningen af informationer, herunder adkomst, bearbejdning, anvendelse og endelig fremlæggelse til afgørelse.
  • Anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder optagelse af foto, anvendelse af GPS og lydoptagelser.
  • Her tales om tales om sager uden politiets/rettens mellemkomst.

Hvordan ser den del af sikkerhedsbranchen så ud i 2016-tal?

Hvad laver de private efterforskere eller detektiver?

Typiske detektivopgaver:

  • Almen efterforskning, overvågning, skygning mv.
  • Afskedigelses- og konkurrenceklausulsager
  • Assistance for advokater og forsikringsselskaber
  • Baggrundsundersøgelser af personer og virksomheder
  • Bedrageri-, ophavsrets- og tyverisager
  • Kontraktbrudssager
  • Kriminalitet (organiseret tyveri mv.)
  • Opsporing af debitorer, bortgemte værdier mv.
  • Sager i forbindelse industrispionage
  • Tyvekoster- og personeftersøgningsager
  • Undersøgelser omkring CV´er
  • Privatlivsefterforskning
  • Opsporing af forsvundne personer
  • Ægteskabs- og samværssager

Såkaldte ”corporate investigations” (forretningsmæssige opgaver):

  • Økonomisk kriminalitet
  • Cyber efterforskning
  • Industrispionage
  • Data Forensics (sikre digital bevismateriale)
  • Forsikringssvindel
  • Målrettet og proaktiv bekæmpelse af IP kriminalitet
  • Forsvundne værdier & fallenter
  • Gerningssteds-undersøgelser
  • Bevissikring
  • Vidneafhøring

Den afsluttende debat tog blandt andet udgangspunkt i ovennævnte synspunkt fra Claus Oxfeldt og følgende spørgsmål;

  • Hvilke opgaver kan tænkes at være oplagte for en privat efterforsker? Eksempelvis i forhold til erhvervssager?
  • Har branchen et blakket ry – og hvorfor?
  • Bør der skabes større opmærksomhed om muligheden for at få hjælp til at ”skabe vished” om sager, som politiet ikke kan/vil tage sig af?
  • Bør man have en autorisation for at arbejde som privat efterforsker, herunder nogle specifikke kvalifikationer?
  • Bør området reguleres?
  • Er der behov for en ventil, når man står magtesløs i sine private forhold? Og er muligheden for at henvende sig til en privat efterforsker løsningen?

Under debatten fik vi ikke svar på, hvordan politikerne ser på tendensen til, at en del af politiets kerneområder risikerer at blive et endnu større marked for privat efterforskning og detektivbranchen – med eller uden autorisation??

Læs Trine Thygesen Vendius’ artikel Privat efterforskning her >>

/HB