Info til medlemmer 2018

Læs de seneste orienteringer fra Politihistorisk Forening her

 


I dag mindes vi kolleger, vi har mistet

“Når vi mister en kollega, berører det os alle dybt, når vi mister en kollega, sætter det dybe spor, når vi mister en kollega, er der en familie, der mister meget mere.”

Sådan indledte Rigspolitichefen sin tale i forbindelse med den mindehøjtidelighed, der tidligere i dag blev afholdt ved politiets fælles mindested på Polititorvet 14 med
deltagelse af blandt andet justitsministeren, landets politidirektører, direktionen, repræsentanter fra de faglige organisationer og Politihistorisk Forening.

Det fælles mindested blev etableret sidste år, og ved samme lejlighed blev det besluttet, at der fremadrettet hvert år den 19. september afholdes en mindehøjtidelighed
for at mindes kolleger, der er dræbt i tjeneste.

Den 19. september er en betydningsfuld dag
At valget for en årlig mindedag netop er faldet på den 19. september, er ikke nogen tilfældighed. Det er nemlig årsdagen for, at besættelsesmagten under 2. verdenskrig
deporterede i alt 1960 danske betjente til koncentrationslejr i Tyskland.
Også i nogle af landets politikredse afholdt man tidligere i dag mindehøjtideligheder, blandt andet i Østjyllands Politi, hvor mindedagen blev markeret med tale, kransnedlæggelse og efterfølgende kaffe.

Mindehøjtideligheden blev indledt af en tale af Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, efterfulgt af et minuts stilhed til ære for kolleger, vi gennem tiden har mistet

Mindehøjtideligheden blev indledt af en tale af Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, efterfulgt af et minuts stilhed til ære for kolleger, vi gennem tiden har mistet

Justitsminister, Søren Pape, Rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg og næstformand i Politiforbundet, Claus Hartmann lagde hver en krans ved mindestedet​

Justitsminister, Søren Pape, Rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg og næstformand i Politiforbundet, Claus Hartmann lagde hver en krans ved mindestedet,​ ligesom Politihistorisk Forening også efterfølgende lagde en krans for at ære de dræbte.

Fakta
Mindehøjtideligheden blev afholdt ved mindestedet “Stilhed”, der sidste år blev etableret i foyeren på Polititorvet 14. Mindestedet er udformet af billedkunstneren Christian Lemmerz og Søren Ulrik Thomsen.


Historiske dage 2018

Politihistorisk Forening deltog i Historiske Dage i Øksnehallen den 10. & 11. marts 2018 . Tak til alle der lagde vejen forbi vores stand til en snak om politiets historie og et stykke citronmåne. Tak til alle der så os på Grøn scene, da vi viste uniformer gennem tiden.
Her er et par fotos fra dagene >>