Her finder du de senest udgivne artikler fra Politihistorisk Forening
Læs artiklen: Dansk politis sidste indrømmelse
Dansk politis sidste indrømmelse
I alle de vesteuropæiske lande, der blev besat af Tyskland 1940-45, opstod blandt mange andre problemer, spørgsmålet om de besatte landes politis fremtidige rolle. Der kom vidt forskellige løsninger på spørgsmålet, alt afhængigt af de lokale forhold og besættelsens karakter. Med undtagelse af Danmark nægtede de øvrige besatte landes regeringer at acceptere besættelsen og at fungere på regeringsniveau.
Udgivet på politihistoriskforening.dk september 2020
Læs Dansk politis sidste indrømmelse
Læs artiklen: Et bæredygtigt politi?
Et bæredygtigt politi?
Formålet med den foreliggende artikel er for det første at undersøge, hvad begrebet bæredygtig politiorganisation indeholder, og dernæst at stille spørgsmålet, om politiets organisation overhovedet kan blive bæredygtig?
Udgivet på politihistoriskforening.dk august 2020
Læs artiklen: Inkvisitoren
Inkvisitoren
I Danmark indtager den inkvisitoriske proces i et historisk perspektiv en stor plads, idet Rigsdagen først så sent som i 1916 realiserede 1849-grundlovens § 76 om, ”at Retsplejen bliver at adskille fra Forvaltningen”.
Udgivet på politihistoriskforening.dk juli 2020
Læs artiklen: Politi og information
Politi og information
Mange samfundsmæssige funktioner er betinget af, at der er adgang til den information, som er nødvendig for funktionens udøvelse.
Udgivet på politihistoriskforening.dk juli 2020
Læs artiklen: Hvem dræbte Stine Giesler?
Hvem dræbte Stine Giesler?
I denne måned er det 30 år siden, at det tragiske drab på Stine Geisler fandt sted. Geisler blev fundet myrdet i en kælder bundet og overhældt med bonevoks. Efterfølgende vakte drabet betydelig debat – for hvem myrdede den unge pige? Og hvorfor blev sagen aldrig opklaret? Stine Geisler-sagen står stadig den dag i dag som en af det 20. århundredes mest omtalte drabssager.
Udgivet i Dansk Politi, 02/maj 2020
Læs Hvem dræbte Stine Giesler?
Læs artiklen: Fælles efterforskningshold
Fælles efterforskningshold
– et moderne værktøj til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet
Udgivet på politihistoriskforening.dk april 2020
Læs Fælles efterforskningshold
Læs artiklen: Til kamp mod smitsomme sygdomme
Til kamp mod smitsomme sygdomme
Coronaen har unægtelig gjort det besværligt at være dansker – i alt fald i nogle måneder. Men det kan måske være en trøst, at mange af de epidemihæmmende foranstaltninger, der har været afprøvet siden middelalderen, faktisk har båret frugt.
Udgivet på politihistoriskforening.dk marts 2020
Læs Til kamp mod smitsomme sygdomme
Læs artiklen: Dansk politi og demokratiet
Dansk politi og demokratiet
I denne artikel stilles spørgsmålet om, hvilken betydning demokrati, demokratisering og demokratiteori har haft for dansk politi som samfundsinstitution.
Udgivet på politihistoriskforening.dk december 2019
Læs Dansk politi og demokratiet
Læs artiklen: Regulering af den private sikkerhedsindustri
Regulering af den private sikkerhedsindustri
Siden 1986 har den private sikkerhedsindustri været reguleret af vagtvirksomhedsloven. Før var der ingen regulering af branchen, selv om private vagtselskaber har været på det danske marked siden begyndelsen af 1900-tallet med Dansk Nattevagt (Senere G4S) i 1901 og Falck i 1906.
Udgivet på politihistoriskforening.dk november 2019
Læs Regulering af den private sikkerhedsindustri
Læs artiklen: Den offentlige orden eller pressens frihed?
Den offentlige orden eller pressens frihed? – Om politiet og pressen
Politiet og pressen er vægtige samfundsinstitutioner. Politiet kan bramfrit siges at udgøre den ultimative udøvende magt, medens pressen er den såkaldte ”fjerde statsmagt”. Disse to magter mødes tit i det daglige arbejde – ofte i en form for samarbejde, men undertiden også som en form for modstandere eller i hvert fald med modstridende interesser.
Udgivet på www.politihistoriskforening.dk oktober 2019
Læs Den offentlige orden eller pressens frihed?